ForsidenGlostrupBrøndbyVallensbækLokalområdetSportFolketBlogsBilleder
Dansk Mølledag 2009
14-06-2009 18:40
Den 21. juni 2009 er der mere end 100 danske vind- og vandmøller, der holder åbent "hus". Brøndbyvester Mølle vil søndag den 21. juni 2009 være åben fra kl. 10.00 - 14.00, hvor der er gratis adgang og alle er velkomne
Brøndbyvester Mølle fylder i 2009 121 år
I 2008 benyttede mere end 20.000 danskere sig af muligheden for at aflægge en vind- eller vandmølle et besøg. Et besøg i anledning af Dansk Mølledag, hvor møller landet over er åbne for publikum, og hvor der er mange andre aktiviteter.
Brøndbyvester Mølles Venner, der står for drift af Brøndbyvester Mølle inviterer derfor alle til åben mølle i anledning af Dansk Mølledag 2009. Der er åbent for alle fra kl. 10.00 til 14.00. I dagens anledning vil der være musikalsk underholdning, tegnekonkurrencer for børn, rundvisning i møllen ligesom møllen naturligvis med jævne mellemrum vil snurre rundt.
 
Brøndbyvester Mølles Venner håber på mange besøgende, ligesom der håbers på nye støttemedlemmer til møllen. Brøndbyvester Mølle ejes af Brøndby Kommune, men den daglige drift af møllen er overladt til støtteforeningen, Brøndbyvester Mølles Venner. Støtteforeningen håber at kunne få mange medlemmer, således at møllen på mange områder kan blive en aktiv del af kulturlivet i Brøndby Kommune. Der er allerede gode kontakter til mange af de andre kulturelle organisationer, og det er håbet, at der kan laves en masse fælles aktiviter hen over året.
 
Alle er velkomne til åben mølle i Brøndbyvester Mølle, der er placeret ved Park Alle overfor Brøndby Rådhus og ved siden af Gildhøjhjemmet. Vel mødet den 21. juni 2009, kl. 10.00 - 14.00.
Denne uges avis
Sidste uges avis
© Folkebladet    •    Glostrup Torv 6    •    2600 Glostrup    •    43 96 00 31    •    folkebladet@folkebladet.dk
Anmeld
Anmeld
Anmeld
Anmeld